Vinduer

Træ/alu, træ & plast

Danske vinduer med fokus på kvaliteten

Som den eneste vinduesleverandør i Danmark med alt vinduesproduktion placeret på egne fabrikker i Vestjylland, får du hos Kastrup Vinduet et stort udvalg af 100% danske vinduer med mange forskellige materiale- og designmuligheder.

Læs mere om mulighederne her: 

Træ/alu

Kombinationen af træ og aluminium er i dag den mest populære vinduestype. På ydersiden er vinduet nærmest vedligeholdelsesfrit med en skalbeklædning af pulverlakeret og modstandsdygtigt aluminium. Karmfalsen er udført i et højtisolerende fiberforstærket kompositprofil, og indvendigt får du træets varme og naturlige udstråling. Råmaterialet er kernetræ af nordskandinavisk fyr, der er scannet for knaster, skåret op og sat sammen i stærke fingerskarrede samlinger.

Kastrups træ/alu-serie kombinerer det slanke danske design med de nyeste teknologier. Her mødes holdbare materialer med smalle vinduesprofiler, og isoleringsevnen er helt i top.

INVI

INVI er vores slanke træ/alu vindue, med en profilhøjde på kun 56 mm. Serien er designet ud fra et minimalistisk princip, der giver et enkelt udtryk og tilføjer maksimalt lysindfald. Alle elementer i INVI-serien kan sammensættes, uden at man går på kompromis med designet – faste partier, oplukkelige vinduer og terrassedøre laves i samme profil. INVI-serien produceres på vores fabrik i Holstebro.

Træ

Træ går aldrig af mode. Fornemmelsen af naturens levende materiale indvendigt såvel som udvendigt får stadig mange til at vælge vinduer og døre i træ. Ikke mindst ved renoveringer af ældre, bevaringsværdige huse.


Kastrups træ-vinduer og -døre er avancerede produkter, hvor der er tænkt på detaljen. Til elementer i fyrretræ benyttes knastrent kernetræ, der skæres op og fingerskarres for at undgå, at materialet slår sig. I hårdttræs-serierne anvender vi udelukkende certificeret træ fældet efter miljøgodkendte produktionsmetoder, der samtidig er langtidsholdbart, modstandsdygtigt og formstabilt.

Plast

Plastvinduer og -døre fra Kastrup ligner til forveksling de klassiske trævinduer, men har derudover fordelene fra det lette, fiberforstærkede komposit. Vinduerne er et bæredygtigt produkt, hvor afskæringer fra fabrikken og brugte vinduesprofiler genanvendes til nye profiler.

Plastvinduer har en UV-bestandig overflade, og profilerne består hovedsageligt af fiberarmeret komposit, der er fantastisk velegnet til vinduer og døre. Det er uforgængeligt, er højt isolerende og bevarer sit udseende med et minimum af vedligeholdelse.

Stort udvalg af kvalitetsvinduer i hele Danmark

Hos Kastrup Vinduet ved vi, hvor stor en rolle vinduer spiller for helhedsindtrykket af huset. Derfor tager vi os også god tid sammen med vores kunder til at finde de helt rigtige vinduer, der passer til deres behov. Vi anbefaler, at du kigger godt og grundigt på dit hus, inden du besøger os. Find ud af, hvilken slags vinduer der ville egne sig godt til husets stil. Når du besøger os, kan vi sammen finde nye vinduer, der både passer i stil, men som også matcher dine krav i forhold til funktionalitet.

Med nye vinduer får du en masse fordele, hvor du f.eks. kan spare på varmeregningen med energivinduer. Vores erfaring er, at det kan betale sig at investere i kvalitet og langtidsholdbare løsninger – især når det gælder vinduer. En vinduesudskiftning er ikke noget, man bare gør. Derfor skal det også være de helt rigtige vinduer, du vælger.

Prisen på nye vinduer fra Kastrup Vinduet

Den nøjagtige pris på vinduerne afhænger af bestillingen. Hvis du er privatkunde, skal købet eller tilbuddet gå gennem en tømrermester eller trælast. Alle kan hos Kastrup Vinduet altid få kyndig rådgivning inden for vinduer og døre, uanset om man er privatkunde eller professionel håndværker. I samarbejde med Kastrup Vinduet kan du komme et skridt tættere på de helt rette vinduer til dit projekt.

Vinduer med sikkerheden i top

Uanset om du vælger topstyrede vinduer, bondegårdsvinduer, dannebrogsvinduer, sidehængte vinduer, har vi sikret os, at sikkerheden af vinduerne er i top. Vi har nemlig skabt alle vinduer med indbrudshæmmende løsninger, fordi vi ved, at det er et parameter, som alle ønsker at forbedre, når de skal have nye vinduer.

Vi stiller og overholder meget høje krav til os selv – fordi vi gerne vil levere det allerbedste til vores kunder. Derfor tester og udvikler vi vores vinduer på institutter, der arbejder efter engelske normer, som er højere, end hvad man ellers oplever hos danske vinduesproducenter.