Find svar på de oftest stillede spørgsmål nedenfor


Slagretningen på døre og vinduer bliver altid beskrevet fra den side, hvor hængslerne er placeret. Hvis døre åbner udad, skal man stå ude og kigge ind på døren. Er hængslerne placeret i venstre side, er dørens slagretning ”venstre udadgående”.


Alle vores produkter er som standard født med en basis-sikkerhedspakke. Denne pakke modsvarer som minimum det generelle sikkerhedsniveau på det danske vinduesmarked. Udover basis-sikkerhedspakken har du mulighed for at tilvælge en udvidet sikkerhedspakke, som med sikkerhedslimet glas og bagkantssikring indeholder tiltag, der yderligere hæver sikkerheden.

Er der behov for yderligere indbrudssikring, kan vi tilbyde vores vinduer og døre i træ/alu Natur-serien og INVI-serien, som PAS24-testet. Denne PAS24-sikkerhedspakke kan sammenlignes med det, der kræves i den europæiske klasse RC2N.

Uafhængig af de enkelte sikkerhedspakker kan der altid tilkøbes præcis den sikkerhedskomponent, som du ønsker, såsom:

Aflåselige greb (med i PAS24-sikkerhedspakken)
Sikkerhedscylinder (med i PAS24-sikkerhedspakken)
Lamineret sikkerhedsglas (med i PAS24-sikkerhedspakken)
Forstærkede dørplader (med i PAS24-sikkerhedspakken)
Kodegreb eller elektronisk dørlås
Ekstra cylinder på hoveddøren
Sikkerhedsanverfer/børnesikring/grebsspærre


I vores 425m2 store vinduesudstilling i Tilst kan du stort set se alle vores produkter samt snakke med én af vores fagmænd. Fabrikken i Holstebro har en mindre udstilling på 30m2, hvor vi viser alt omkring vores plastvinduer samt terrassedøre og topstyrede vinduer i INVI-serien. Derudover er det også muligt at se vores produkter direkte på vores fabrikker. Bestiller du gratis opmåling og rådgivning gennem vores "Find håndværker"-side, kan det også være, at du bliver kontaktet af en tømrer eller vinduesforhandler, som har sin egen Kastrup-udstilling i sit værksted.


For at opnå den bedste kvalitet bliver træet scannet for knaster, revner og harpikslommer, som derefter skæres fra. Det betyder, at man i høj grad undgår store brune skjolder fra knaster og harpiksudtræk. Når træet er skåret op, limes det med fingersamlinger til planker. Det sikrer et godt, formstabilt produkt, som stort set er knastfrit. Samtidig forøger fingersamlingen træets brudstyrke. Jo mørkere farven er på træet, jo tydeligere kan man se fingersamlingerne. Årsagen til det er, at de mørke farver har en højere pigmentandel, som gør, at selv matte farver syner mere blanke, og at uregelmæssigheder på træet derfor bliver mere synlige.


Hvis der er opstået dug mellem glassene, er det et tegn på, at der er opstået en utæthed i ruden, en såkaldt punktering. En punktering forringer rudens isoleringsevne, og den bør derfor skiftes.


Dug kan i kortere perioder forekomme på den udvendige side af energiruder. Fænomenet skyldes ikke defekte ruder – tværtimod. Det er den naturlige konsekvens af energiruders høje isoleringsevne.

Dug opstår især, når temperaturen falder ude, og vi tænder for varmen indenfor. Den høje isoleringsevne af dine vinduer forhindrer, at varmen indenfor kommer ud til den yderste rude, som derfor også køles ned. Når luften udenfor i løbet af dagen bliver varmere, men den yderste rude stadig er kold, mødes varme og kulde, hvilket gør, at der opstår dug på vinduerne.

Du kan se det samme fænomen i naturen på græs og blade. Vinduet tager aldrig skade af denne midlertidige fugtpåvirkning.


Kondens er aflejring af vand og dannes, når varm, fugtig luft kommer i kontakt med en kold overflade. Varm luft kan binde betydeligt mere vand, end kold luft kan, og hvis varm luft nedkøles (f.eks. på en rude), vil det overflødige vand i luften kondensere på genstanden.

Selvom udviklingen af de nye energivinduer har betydet, at ruderne er blevet betydeligt varmere, har glasoverfladerne stadigvæk de koldeste overflader i et rum. Når den fugtige og varme indeluft, f.eks. i et køkken eller på et badeværelse, rammer glasoverfladen, nedkøles luften, og der dannes kondens.

De første steder på ruden, hvor kondensen dannes, er altid langs kanterne eller dér, hvor ruden er sammenbygget med vinduets ramme. Dette skyldes, at de to stykker glas er bygget sammen ved hjælp af en afstandsskinne i aluminium, som er en god varme-/kuldeleder.

Ved energivinduer skal afstandsskinnen i ruden være af et materiale, som er "varmt", alternativt skal ruden være indbygget i vinduets ramme med en tilstrækkelig "varm" dybde. Det betyder, at man med energivinduer ikke alene sparer på varmen, men også slipper for den irriterende kondens langs rudens kanter, under forudsætning af, at indeklimaet er sundt, dvs. at der er et passende luftskifte og en passende luftfugtighed.

Vil du slippe for kondens, skal du fjerne fugtigheden i boligen. Du kan formindske kondens ved at du:

Sørger for regelmæssig udluftning
Så vidt muligt undgår at hænge vasketøj til tørre inde i boligen
Altid bruger emhætten, når du laver mad
Bruger ventilatoren, mens du er i bad. Har du ikke en ventilator, så luft straks ud efter hvert bad
Åbner 2-3 vinduer i ventilationsstilling eller får indbygget friskluftventiler i vinduet til at stå åbne hele dagen
Får luften til at cirkulere rundt i boligen. Begræns derfor antallet af potteplanter i vindueskarmene

Dårligt og fugtigt indeklima kan påvirke vores helbred og ødelægge vinduerne. Når kondensvand løber fra ruderne på vinduets træ, kan det medføre vækst af skimmelsvampe og medføre, at træet begynder at rådne.


Behovet for ventilation afhænger af rummets størrelse og funktion. Særligt i rum som badeværelser og bryggers, hvor der vaskes/tørres tøj, kan det være en god idé at få vinduer med ventiler. I bygninger med mekaniske ventilationssystemer er det som regel ikke nødvendigt med ventiler i vinduerne.

Med ventiler i vinduerne er der mulighed for at opnå et areal på op til 40cm2 pr. ventil. Friskluftventiler kan ikke alene udgøre ventilation, men, som ordet siger, kan det tilføre friskluft og hjælpe med at forbedre boligens indeklima.


Hvis der kommer vand ind ved lukkede vinduer, kan det betyde, at der er behov for justering af hængsler eller slutblik. Det bør ligeledes kontrolleres, at tætningerne sidder, som de skal, og om drænhuller er stoppet.


Der findes ikke nogen faste regler for, hvornår og hvor ofte dine trævinduer skal males. Det er meget afhængigt af vinduets beliggenhed, og hvor meget træet er udsat for solens stråler. Vinduer i sydvendte facader er mere udsatte end vinduer i nordvendte facader.

Når malingen begynder at se slidt eller mat ud, giver det god mening at give vinduerne maling. Får vinduerne ikke maling og begynder at skalle af, så træet bliver synligt, kræves der en dybere behandling.

Som god regel kan du regne med at skulle male vinduerne første gang, når de er 5-7 år gamle. Det er vigtigt, at du maler vinduerne med en træfarve. Kan du se, at enkelte pletter på træet trænger til maling, må du gerne male dem, uden at du er nødt til at svinge penslen på hele vinduet.

De indvendige trædele er ikke udsat for vind og vejr og kræver i princippet ikke maling. Det er alligevel vigtigt at vedligeholde det indvendige træ, da det skal kunne modstå fugt og regn, når vinduet står åbent.

Læs mere om vedligeholdelse af dine trævinduer i vores drifts- og vedligeholdelse.


Træ/alu vinduer er udvendigt afdækket med vejrbestandige aluminiumsprofiler. Kastrup bruger som standard en såkaldt FIJI-overflade, som er ekstra modstandsdygtig over for ridser og skrammer end de fleste brugte aluminiumsoverflader i branchen. De udvendige aluminiumsprofiler skal ikke males, men bør vaskes af et par gange om året med vand og sæbe eller en blød børste. De indvendige trædele er ikke udsat for vind og vejr og kræver i princippet ikke maling. Det er alligevel vigtigt at vedligeholde det indvendige træ, så det kan modstå fugt og regn, når vinduet står åbent.

Der er ingen risiko for råd eller svamp på vores kompositprofil i karmfalsen. I forbindelse med pudsning af aluminiumsprofilerne anbefaler vi at rengøre kompositprofilerne med en klud og sæbevand.

Derudover anbefaler vi smøring af alle bevægelige dele samt eftersyn af tætningslister og glasbånd én gang om året. Læs mere om vedligeholdelse af dine træ/alu vinduer i vores drifts- og vedligeholdelse.


Dine nye hårdttræsvinduer og -døre er grundbehandlet med en klar olie på fabrikken, som har en stor indtrængningsevne, og som er tilsat fungicid mod skimmel og svamp. For at opnå den perfekte glød og beskyttelse anbefaler vi at behandle vinduer og døre i mahogni 1-2 gange med Akzo Nobel Aqua hårdttræsolie straks efter montering. Vinduer og døre i egetræ og teak skal behandles på samme måde, men med Træ-Nolin 35 olie fra Træ-Nord A/S.

Det er vigtigt at vedligeholde træet regelmæssigt minimum 1-2 gange årligt, særligt på elementer, der er monteret syd og øst, hvor solen er stærkest. Som tommelfingerregel kan man regne med, at når vand ikke længere perler på træet, er det tid til at oliere.

Er træet gråt eller misfarvet, hjælper det at give en let slibning, før du olierer. Inden oliering er det vigtigt, at du rengør træet med rens samt fjerner slibestøv, ellers vil det forhindre olien i at trænge ind i træet.

Udover oliebehandlingen anbefaler vi smøring af alle bevægelige dele samt eftersyn af tætningslister og glasbånd én gang om året. Læs mere om vedligeholdelse af dine hårdttræsvinduer i vores drifts- og vedligeholdelse.


Vinduer i plast eller komposit kræver næsten ingen vedligeholdelse. Den UV-bestandige overflade skal ikke males og bliver heller ikke angrebet af råd og svamp eller surt og saltet vejr i kystnære områder. Vi anbefaler at vaske rammer og karme et par gange om året med vand og sæbe. De indvendige profiler vedligeholdes på samme måde som de udvendige profiler.

Derudover anbefaler vi smøring af alle bevægelige dele samt eftersyn af tætningslister og glasbånd én gang om året. Læs mere om vedligeholdelse af dine plastvinduer i vores drifts- og vedligeholdelse.


Den vejrbestandige og vedligeholdelsesfrie plast er ideel til sommerhuse og boliger i kystnære områder. Materialet kan heller ikke angribes af fugt, hvilket er med til, at vi helt klart anbefaler plastvinduer til rum med høj fugtighed, samt hvor der ikke bliver luftet ud regelmæssigt, f.eks. i en fugtig kælder, hvor der er højere risiko for skimmel.